En væsentlig faktor i vores scenarie er computerkraft, altså de AI-datacentre og chips, der kræves for at træne og køre systemer med frontier-AI. Vi mener, at computerkraft hurtigt er ved at blive en af verdens vigtigste strategiske ressourcer, da mængden af computerkraft, som et land eller kontinent kontrollerer, i stigende grad bestemmer evnen til at opbygge avancerede AI-systemer, implementere dem i stor skala, udnytte de resulterende økonomiske gevinster og opretholde geopolitisk indflydelse. Hvis et kontinent allerede ejer en betydelig andel af den globale AI-computerkraft, vil udenlandske virksomheder eller regeringer tænke sig om en ekstra gang, før de begrænser det pågældende kontinents adgang til AI-modeller eller relateret infrastruktur.
Nedenfor har vi lavet et estimat over (i) væksten i global AI-computerkraft frem til 2031 og (ii) de relative andele tilhørende de forskellige verdensregioner over tid. Vores estimat er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger om historiske vækstrater, flaskehalse i forsyningskæden og allerede annoncerede datacenterprojekter.
Se vores fulde kvantitative prognose her.
1. Global AI-computerkraft
Vores forudsigelser trækker i høj grad på en tidligere computerkraftprognose fra AI Futures Project, der blev offentliggjort i april 2025 som en del af deres AI 2027-scenarie. Forfatterne beskriver deres antagelser i detaljer her. Det er vigtigt at vide, at prognosen om computerkraft ikke forudsætter deres andre forudsigelser om fremtidig AI-udvikling.
I 2025 anslog AI Futures Project, at den globale AI-computerkraft vil være vokset til 435 GW i 2030. Vi antager i overensstemmelse med deres eget kommende arbejde, at den faktiske vækst vil være noget langsommere. Dette skyldes, at flaskehalsene i forsyningskæden, primært omkring EUV-litografi, sandsynligvis vil få væksten i AI-computerkraft til at aftage – hvilket er en fortsættelse af den allerede observerbare nedgang fra historisk set 3,4 gange den årlige vækst til omkring 2,2 gange i dag til (forventet) 1,25 gange i 2031. Hvis vi tager denne nedgang i betragtning, estimerer vi, at det globale udbud af AI-computerkraft vil nå op omkring 370 GW inden 2031 – hvilket stadig er mere end en tidobling af den globale AI-datacenterkapacitet fra begyndelsen af dette år, der lå på cirka 30 GW.
Dette er inden for den øvre grænse af, hvad verdens EUV-litografimaskiner fysisk ville være i stand til at producere inden 2031. Disse maskiner er det mest komplekse værktøj, der kræves for at producere banebrydende chips. Baseret på et nyligt estimat fra chipforsker Dylan Patel antager vi, at der i 2031 vil være omkring 700 EUV-maskiner, der teoretisk set vil kunne producere 780-870 GW AI-computerkraft fra 2026 og frem.
I praksis vil den faktiske produktion være en del mindre, da der er andre flaskehalse i chipproduktionen ud over EUV-maskinerne (f.eks. hukommelse med høj båndbredde eller avanceret emballering), og nogle EUV-maskiner bruges til andre formål end AI-chips. Hvis blot 50 % af al EUV-kapacitet gik til produktion af AI-chips, kunne disse maskiner i teorien producere 390-430 GW AI-computerkraft mellem 2026 og 2031. Vores estimat på 373 GW ligger inden for denne konservative øvre grænse.
2. Relative andele i standardscenariet
Vi antager, at Europas nuværende andel af global AI-computerkraft er på cirka 5 %, hvilket er et fald fra de 6-7 %, som analytikere tidligere rapporterede om i starten af 2025. I standardscenariet estimerer vi, at Europas andel kortvarigt vil stige til 8 % i 2028, før den igen falder til lidt over 5 % i 2031. Dette er baseret på et bottom-up-estimat af den europæiske udbygning af computerkraft over de næste 5 år, der trækker på offentlige informationer om allerede eksisterende og annoncerede AI-datacentre. Vores database over offentligt kendte eller annoncerede AI-datacentre (≥10 MW) i Europa viser, at den europæiske computerkraft sandsynligvis vil nå op på omkring 2 GW inden udgangen af 2026 og næsten 21 GW inden 2031.1
Selvom den europæiske AI-computerkraft i dag hovedsageligt er koncentreret i Norden, indikerer vores data et skift frem mod 2031, hvor de tre største aktører med computerkraft på det tidspunkt er Frankrig (37 %), Norge (9 %) og Tyskland (9 %). De største AI-klynger i 2031 omfatter projekter i GW-skala i Frankrig og Portugal og faciliteter over 500 MW i Holland, Rumænien, Norge, Tyskland, Italien og Storbritannien. Vores standardestimat forudsætter, at private og offentligt annoncerede projekter for det meste vil blive realiseret, og at den europæiske politik angående computerkraft bevarer sit nuværende ambitionsniveau.
Vi antager som standard, at resten af verden (dvs. alle andre end USA, Kina og Europa) vil overstige Europas andel og nå omkring 11 % ved udgangen af årtiet. Meddelelserne om projekter i GW-skala i flere lande – Forenede Arabiske Emirater (5 GW), Saudi-Arabien (1,5 GW, 1 GW, 1 GW), Indien (3 GW, 1 GW, 1 GW), Sydkorea (3 GW, 1 GW), Canada (2,4 GW, 1,2 GW) og Brasilien (1,5 GW, 1 GW) – udgør alene i alt næsten 24 GW, hvilket overstiger Europas forventede andel på 21 GW inden 2031. Selv om disse projekter på flere GW står over for en højere realiseringsrisiko end i USA eller Europa, er det stadig meget sandsynligt, at andelen for resten af verden vil være større end Europas, især når man tager i betragtning, at der også er planlagt adskillige datacentre på flere hundrede MW i lande som Australien, Malaysia og Japan.
Ifølge Epoch AI’s database over chipejere er Kinas nuværende andel af AI-computerkraft på omkring 11 % (målt i GW).2 I overensstemmelse med kommende resultater fra AI Futures Project antager vi, at Kinas andel vil stige til omkring 15 % inden 2031.
Hvis Kina ejer omkring 15 % af den globale computerkraft, Europa omkring 5 % og resten af verden (uden USA) omkring 11 %, efterlader dette en smule mindre end 70 % for USA i standardscenariet.
3. Relative andele ifølge epilogen
I historiens epilog antyder vi muligheden af en anderledes fremtid, hvor Europa med succes ændrer kurs inden for AI, herunder ved at føre en langt mere ambitiøs politik angående computerkraft. I en sådan verden antager vi, at Europa vil sigte mod at nå en andel på 15 % af den globale AI-computerkraft inden 2031, hvilket er en tredobling af den nuværende andel på 5 %. På mellemlang sigt ville det sætte Europa på rette spor til at nå en andel af computerkraft, der er nogenlunde proportional med kontinentets globale BNP-andel (~25 % i øjeblikket).
Da opførelsen af store AI-datacentre tager adskillige år, selv i de optimistiske scenarier, ville det meste af en sådan yderligere kapacitet først komme online i 2030/2031, forudsat at Europa i beslutter i 2026, at en større andel af computerkraften skal være på det europæiske kontinent. Opbygningen af tilstrækkeligt mange datacentre ville være en fælles europæisk indsats, der ville udnytte egnede steder og elnetforbindelser, hvor de end er tilgængelige, selvom computerkraften sandsynligvis ville blive koncentreret i regioner med stabile, fossilfri energikilder, hvilket er Norden (vandkraft), Frankrig (atomkraft) eller Den Iberiske Halvø (solenergi). Lande med nedlagte industriområder, såsom Tyskland eller Polen, vil også spille en stor rolle, da nogle af disse steder har eksisterende elnetforbindelser i GW-skala og dermed kan omdannes til store AI-datacentre.
Selvom Europa skulle blive hjemsted for større AI-computerkraft, vil det sandsynligvis ikke påvirke verdens samlede computerkraftkapacitet. I lyset af den hastigt stigende efterspørgsel producerer forsyningskæden for AI-computerkraft allerede chips med tæt på maksimal kapacitet, uanset hvor de end sendes hen næste gang. Den primære forskel i forhold til standardscenariet drejer sig således om Europas andel i forhold til andre regioner i verden.3
Vi antager, at en ambitiøs europæisk strategi angående computerkraft primært vil reducere den amerikanske andel (med omkring 9 procentpoint), da Europa vil gøre det mere attraktivt for amerikanske AI-virksomheder at investere i Europa, og dermed kan kontinentet udnytte sin position i forsyningskæden til at få adgang til flere amerikansk producerede chips til statsejede computerkraftprojekter. Kinas andel vil sandsynligvis også falde, da mere af den amerikanske chipeksport vil gå til Europa i stedet for Kina. Effekten ville dog være en del mindre (omkring 1,5 procentpoint), da Kina aktivt vil afkoble sin computerkraft fra Vesten. Endelig ville resten af verden (eksklusive USA/Kina) også have en lidt lavere andel, da den chipeksport, der ellers ville være gået til lande som Forenede Arabiske Emirater eller Saudi-Arabien, i stedet ville gå til Europa.
- Det er værd at fremhæve to begrænsninger i vores database: På den ene side kan den overvurdere europæisk AI-computerkraft, da de blot annoncerede datacentre står over for den realiseringsrisiko, at de muligvis rent faktisk ikke bliver bygget. På den anden side kan den undervurdere den europæiske AI-computerkraft, da nogle planer om datacentre muligvis ikke er blevet offentliggjort endnu. Vi har muligvis også overset nogle eksisterende eller planlagte datacentre, da der endnu ikke findes en komplet og offentligt tilgængelig liste over samtlige europæiske AI-datacentre. Generiske hyperskaleringsdatacentre og colocation-datacentre, der ikke specifikt er udpeget som AI-datacentre og derfor ikke kan spores som sådanne i vores database, kan muligvis også have en vis mængde AI-kapacitet, selvom vi forventer, at denne andel vil være lille. Trods disse begrænsninger mener vi af følgende grunde, at vores database giver det mest omfattende og opdaterede offentlige overblik over nuværende og fremtidig europæisk AI-computerkraft: (1) Vi har trukket på en bred vifte af kilder over flere iterationer (f.eks. virksomheders pressemeddelelser, branchepublikationer, nationale og lokale aviser, eksisterende datasæt såsom databasen over GPU-klyngerne i Epoch AI), (2) bias i det ovenstående peger i forskellige retninger og opvejer delvist hinanden, og (3) vores resultater stemmer stort set overens med uformelle estimater fra andre eksperter og tidligere observerede tendenser. ↩
- Bemærk, at måling af computerkraft i GW snarere end H100-ækvivalenter overvurderer Kinas andel af computerkraft, da kinesisk hardware er mindre energieffektiv end de amerikanske alternativer. Målt i H100-ækvivalenter er Kinas nuværende andel af global computerkraft f.eks. kun på omkring 5 % sammenlignet med 11,5 % målt i GW. Vi bruger dog stadig GW som måleenhed af to grunde. For det første er det en mere relevant måleenhed for de politiske beslutningstagere, som er nødt til at tænke over opbygning af AI-computerkraft i den bredere kontekst af energipolitik og elnetplanlægning. For det andet er vi særligt interesserede i, hvordan USA’s og Europas relative andele ændrer sig i de to scenarier. Her er GW perfekt som måleenhed, da USA og Europa er afhængige af den samme og lige så energieffektive hardware. ↩
- En ambitiøs europæisk politik angående computerkraft kunne også føre til, at datacentrene kommer hurtigere online, hvis ellers de europæiske lokationer tilbyder en hurtigere realisering end i andre vestlige regioner – selvom den nøjagtige størrelsesorden og endda retningen af denne effekt er uklar. (For eksempel ville nogle AI-virksomheder måske foretrække at bygge datacentre i Europa, selvom realiseringstiden var lidt længere, f.eks. af politiske årsager.) ↩